Det her er måske nok i den grad noget, som man kan sige går ind under first world problems, ikke desto mindre, så er det noget der går mig meget på, og jeg vil virkelig gerne høre, hvis nogen har et råd til, hvad jeg kan gøre.

Historien er kort fortalt meget enkel. Jeg har en rengøringsdame, der kommer og gør rent hos mig en gang hver anden uge, og hun har egentlig altid været dygtig nok, og jeg har ikke haft grund til at klage, selvom hun nogen gange har været lidt flittig nok med de skrappe midler til min smag, men det er måske en kulturforskel (hun er fra Østeuropa).

For en måneds tid siden købte jeg bakkebord fra Hay, du kender dem nok, de der helt firkantede bakkeborde i sort (ellers så se her). Det er ikke fordi det er verdens dyreste bord, men 1400 kroner er stadig mange penge.

Nå, men for at komme til sagens kerne. Bordet er lavet i pulverlakeret stål, kan jeg læse mig frem til, og da jeg kom hjem forleden efter min rengøringsdame, havde været der, var der en hvid plamage på bordet, som ikke kunne fjernes, så jeg har hende mistænkt for at have brugt noget blegemiddel af en slags, og det kan altså ikke gå af nu.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun godt er klar over, at det er hende, der har gjort det, da der var sat en lille bakke henover den afblegede plet. Jeg har lyst til at konfrontere hende med det, men på den anden side, har hun ikke været i ond tro, da hun gjorde det rent.

Egentlig vil jeg helst bare glemme det, men samtidig vil jeg meget gerne have, at det bliver helt sort igen, så det jeg søger nu, er et en metode at få noget pulverlakeret der er misfarvet til at blive sort igen – så hvis der er nogen der har et godt råd, så kom endelig med det… jeg er desperat?

EFTERLAD ET SVAR