Stue

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Jeg har endelig fået sommerferie, og hermed har jeg fået tid til at lave alt det, jeg normalt ikke har tid til. Det betyder, at jeg endelig har fået tid til at give min stue den helt store makeover, som den har trængt til i lang tid. Jeg har haft travlt med at tømme hele stuen, få hovedrengjort selve rummet, for herefter at male både vægge og lofter. Det tog sin tid, men det var helt afgjort det hele værd. Jeg har malet den ene væg i en smuk mørkegrøn farve, som bryder med de resterende hvide vægge. Nu mangler jeg bare at møblere rummet, så det bliver flot og moderne.

Sådan har jeg indrettet stuen

Jeg tog et smut i IKEA for at finde en ny sofa til min stue. Det var rigtig svært at beslutte sig for, hvilken sofa det skulle være, fordi de har så mange flotte at vælge imellem. Jeg endte med at købe en flot grå 6-personers sofa med chaiselong, så jeg har plads til at dase om søndagen, samt at have hele familien på besøg. Jeg har en rummelig stue, så der er god plads. Mit gamle sofabord fungerer fint til den nye sofa, så den beholder jeg. Jeg har ligeledes hængt mine gamle billeder op på væggene, men de har alle sammen fået en ny plads.

Jeg har selv lavet nogle af tingene til stuen

Lørdag formiddag var jeg forbi en genbrugsforretning, hvor jeg fandt den fineste trækommode. Jeg faldt pladask for den, fordi den passer perfekt ind i min nye stue. I morgen skal jeg male kommoden, fordi jeg gerne vil have en hvid kommode i stuen. Der skal også nogle nye greb på. Jeg har købt nogle fine greb med blomster på.

Jeg har for alvor været kreativ i forbindelse med forvandlingen af stuen, for jeg har besluttet mig for at lave min egen lampe. Jeg har købt den fineste stofledning med fatning, som jeg har sat en fin glaskuppel udenpå, og hermed har jeg den fineste hjemmelavede lampe, som giver et charmerende lys i sofahjørnet. Jeg har valgt at købe en sød glødepære til lampen, som giver et varmt og mildt lys, for at tilføje en ekstra portion hygge til stuen.

EFTERLAD ET SVAR