Borderline

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

I dag kommer et af de mere seriøse indlæg fra min side. I de seneste år er der kommet meget mere fokus på psykisk sygdom, og det synes jeg, er rigtig positivt. Jeg mener dog stadig ikke, at det er så accepteret, som det burde være.

Psykisk sygdom er ikke noget indbildt

Hvis du spørger mig, kan psykisk sygdom nemlig sammenlignes med en influenza. Man kan ikke gøre for, at man har det, og når man først er ramt, er der ikke så meget at gøre. Man skal bruge mange kræfter på at få det godt igen, og man er nødt til at vente på, at kroppen samarbejder.

Forskellen er, at psykisk sygdom ikke forsvinder efter en uge, og at ikke alle har prøvet det. Jeg tror nemlig, at mange har svært ved at acceptere psykisk sygdom, fordi de ikke forstår det.

At være pårørende til en borderline-patient

Jeg har aldrig selv lidt af en psykisk sygdom, og derfor kan det også nogle gange være svært for mig at forstå. Men en af mine bedste veninde har i nogle år haft diagnosen borderline, som jeg har set hende kæmpe med. Jeg har fulgt hendes op- og nedture, og det kan være rigtig svært at se på fra sidelinjen. Jeg kender min veninde ud og ind både i hendes gode og dårlige perioder, hvor borderline overtager. Derfor kan jeg se, hvad sygdommen gør ved hende, og jeg mærker på nærmeste hold, hvordan det er at være pårørende til en psykisk syg.

Psykisk sygdom skal accepteres af samfundet

Det har været svært for både hende og hendes forældre at acceptere, at hun er psykisk syg med en sygdom som borderline, og at hun måske aldrig får et normalt liv. På den anden side er hun jo helt normal – hun er, som hun altid har været.

Jeg kan dog også mærke, at de har måtte kæmpe meget med både psykiatrien og med omverdenen. Min veninde bliver ofte udstødt af sociale kredse og har svært ved at finde sig til rette i livet, fordi hun aldrig ved, hvornår hendes hjerne spiller hende et puds.

Derfor håber jeg, at der i alle lag af samfundet kommer en bedre forståelse af psykiske sygdomme. Også selvom man måske ikke helt kan forstå, hvad det betyder. Tag det fra en, der har oplevet borderline på nært hold: psykisk sygdom er mindst lige så alvorligt som fysisk sygdom.

EFTERLAD ET SVAR