Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Vil du gerne blive bedre til at finde på noget at lave sammen med dine veninder? Forholdet til dine veninder kan godt fungere lidt ligesom et forhold til en kæreste. Hvis I vil blive ved med at bevare spændingen, skal I forsøge at finde på noget helt anderledes at lave en gang imellem.

Hold en bagekonkurrence

Du har sikkert bagt en kage sammen med dine veninder før, men har I nogensinde holdt en bagekonkurrence? Hvis I vil have det rigtig sjovt en eftermiddag, skal I tage ud og handle alt ind, der skal bruges til en kage. Køb alt hvad I kan finde af sjove glasurer, farverigt krymmel og seje sprøjteposer. Når I kommer hjem, er det tid til at sætte konkurrencen i gang, hvor det handler om at lave den flotteste kage. Bagefter kan I sidde og spise jer mætte i alle kagerne sammen.

Vær kreative sammen

Der er noget hyggeligt over at sidde sammen med sine veninder og være kreativ på den ene eller den anden måde. Invitér dine veninder forbi og fortæl dem, at de skal møde op i deres mest afslappede tøj. Nu kan I bruge hele eftermiddagen på f.eks. at lave collager. Hvis I alle sammen medbringer alle de blade og magasiner, I ejer, kan I få lavet nogle rigtig fine collager. Det handler ikke så meget om selve resultatet, men mere at I hygger jer imens. I kan altid pifte det op med en kop lækker te.

Arranger en hyggelig filmaften

Det er en helt klassisk idé, men garanteret ikke noget I gør tit. Arranger en filmaften for alle dine veninder, hvor I skal sidde under hver sin dyne og se den romantiske komedie Love Actually. I må endelig ikke skrue ned for lækre snacks, masser af puder og noget godt at drikke.