En god snak med nogle veninder

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Jeg har længe gået med tanker om at udføre frivilligt arbejde. Flere af mine veninder har arbejdet som frivillig og flere af dem arbejder fortsat i en forening eller en frivillig organisation. De fortæller alle ekstremt godt om det, men jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg har tiden til det? Det kan virke en smule voldsomt at skulle afsætte så mange timer hver eneste uge og så endda uden at få en eneste krone for det. Jeg arbejder jo 37 timer til daglig, hvor jeg får min faste løn hver måned – men her kan jeg i det mindste se frem til udbetalingen, når jeg synes, at det bliver lidt tungt på arbejdspladsen. Ved frivilligt arbejde er der ingen gulerod andet end de glade ansigter, som man kan sætte på udsatte børn og unge. Og er det nok? Det burde det vel egentlig være.

En af mine veninder fortalte mig engang om hendes tur til Afrika, hvor hun brugte flere måneder nede. Som frivillig i Afrika fik hun mulighed for at komme helt ned i materien og virkelig arbejde med de ting, som gør en forskel for de enkelte mennesker. Hun nævnte faktisk også, at man naturligvis også får lov til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne herhjemme i Danmark, men at det var noget helt andet, da hun var frivillig i Afrika.

Jeg kunne godt selv overveje det, men på en eller anden måde er det måske lidt et fjernt ønske, der er meget lig mit ønske om at rejse til Borneo og hjælpe orangutanger, der også har brug for hjælp. Det er en af mine helt store drømme at hjælpe i junglen, men det virker lidt fjernt, fordi hvordan skal jeg få tingene til at gå op herhjemme, og hvad skal jeg leve af? Det er egentlig nogle af de helt klare ting, der fraholder mig fra at blive sådan rigtig frivillig, tror jeg.

Hvorom alting er, kan du læse mere om at være frivillig i Afrika, som min veninde var, hos Saveaheart.