Jeg vil kombinere min træning med hjælp fra en personlig træner!
Som I måske ved, forsøger jeg at holde fokus på at komme i god form til sommer. Jeg begyndte at tage proteinpulver for at opleve mindre sult –hvilket virkede! Nu har jeg fået endnu en genial idé som en gang for alle skal sparke godt gang i min træning! 2020 bliver året, hvor jeg føler mig 100% tilpas på stranden!
Hvorfor vil jeg inddrage en fremmed person i min træning?
Det kan være svært for nogen at forstå, hvorfor man skulle have lyst til, at et fremmed menneske blander sig i ens træning.
Men jeg tænker, at jeg med tiden vil komme tæt på min personlige træner – og så kommer det måske til at virke som at træne med en veninde!
Derudover tænker jeg, at en personlig træner kan bidrage til, at man ikke kommer til at hvile på laurbærrene, når man er nede i fitness. Jeg kender i hvert fald godt selv, at man lige falder i snak med en veninde eller lige tager den lidt med ro, fordi ingen kigger. Men hvis jeg virkelig vil tage min træning alvorligt, så må jeg altså have en til at hive lidt op i mig, når jeg dovner den!
Jeg vil ikke have en, der overtager
Derudover tænker jeg, at personlig træning ofte er, hvad man gør det til. Der er jo ingen personlige træner, der vil tvinge mig til at spise kylling, hvis jeg virkelig ikke kan lide det.
Jeg vil finde en personlig træner, der vejleder, men også lytter til mig, hvis der er noget, der overskrider mine grænser.
Jeg er dog med på, at vi skal sætte en fælles målsætning, som vi skal kæmpe for, at jeg opnår. Jeg skal altså finde den perfekte balance mellem en, der vil presse mig, når jeg har brug for det, men også lytte til mig, når der er noget, jeg ikke vil eller kan.
Og selv om jeg selv synes, at jeg har godt styr på kost og har en nogenlunde idé om, hvad hensigtsmæssig træning er, så mener jeg, at man altid benytte sig af lidt professionel assistance.