kuvert med julekort

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Det er et af livets helt store spørgsmål – i hvert fald i min familie. Vi er nemlig ret uenige om, hvorvidt det er okay eller ej. Nogle synes det er helt fint, mens andre synes det er kedeligt og fuldstændig ødelægger ideen om at give gaver. Jeg er efterhånden lidt træt af at bruge tid på at diskutere det.

Min fætter fik en røffel

For nogle år siden blev flere af mine familiemedlemmer irriterede på min fætter. Han ønskede sig nemlig kun penge både til sin fødselsdag i august og den efterfølgende jul. Han fik faktisk en ordentlig røffel og fik af vide, at han gerne måtte ønske sig noget

Pengene skulle gå til et kørekort

Min fætter ønskede sig penge to gange i træk, fordi han var i gang med at spare op til et kørekort til bil. Det er jo ret dyrt at tage kørekort, så det er ikke et ønske, mange vil være bekendt at skrive på ønskelisten. Derfor ønskede han sig i stedet et tilskud til det, så opsparingen voksede lidt hurtigere. Jeg synes det var en god grund til at ønske sig penge, og jeg gav kolde kontanter begge gange.

Hvad du ønsker, skal du få

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg faktisk, at det er en åndssvag diskussion. Min overbevisning er, at man skal have lov til at ønske sig lige præcis, hvad man vil. Man skal ikke sidde og finde på ønsker bare for at ønske sig noget – det er jo ikke optimalt. Hvad du ønsker, skal du få, uanset om det er tøj, penge, gavekort eller hundefoder. Som giver kan man ikke tillade sig at bestemme, om et ønske er værdigt eller ej. Og nogle gange kan det altså bare være rart at få nogle penge, som man kan bruge på noget dejligt til sig selv eller gemme til en økonomisk presset tid.

EFTERLAD ET SVAR