Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Det nye år er officielt gået i gang, og jeg har brug for lidt forandring. Det er ikke nødvendigvis et nytårsforsæt, men jeg føler bare, at jeg har brug for en forandring – men hvad kan det være? Jeg har gået og tænkt lidt over det, og jeg er kommet frem til, at det skal være én af følgende:

Ny frisure – eller ny hårfarve

Håret betyder bare rigtig meget, og jeg er så træt af mit hår. Jeg overvejer en ny frisure – måske en frisure med lidt pandehår – eller en ny hårfarve. Jeg er dog ikke helt sikker på, hvad jeg gerne vil have lavet. Jeg går stadig og tænker. Jeg tror dog, at jeg vil tale med en dygtig damefrisør om emnet. Jeg vil nødig ende med en katastrofe af en frisure eller grønt hår, bare fordi jeg selv har en idé omkring, hvordan jeg gerne vil se ud, som måske slet ikke passer til mig – og jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at gå i gang med saksen eller hjemmehårfarven selv.

En ny garderobe

Tøj siger en del om én som person – og jeg har en temmelig kedelig stil. Tøj har nemlig aldrig rigtig sagt mig noget, så jeg har bare købt det, som var behageligt og som jeg selv synes at jeg så godt ud i. Jeg vil dog gerne have en stil, der er helt min egen og som passer til min krop – og så ville jeg ønske, at jeg havde modet til at gå i de smukke kjoler og nederdele, som andre kvinder gør. Jeg overvejer derfor at booke en tid ved en stylist, som kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad der egentlig passer til mig – måske finder jeg en stil, som er helt min egen.

Nyt soveværelse

Selvfølgelig har jeg ikke tænkt mig at flytte, bare fordi jeg har brug for lidt forandring. Jeg elsker min lejlighed, men jeg kunne godt trænge til lidt nyt. Jeg overvejer at rykke lidt rundt inde i soveværelset, og så overvejer jeg også at købe lidt nyt til soveværelset – måske lidt nyt sengetøj, nogle pyntepuder og et nyt sengetæppe til at friske værelset lidt op. Og så kunne jeg også rigtig godt tænke mig nogle billeder på væggen.

Jeg smutter lige tilbage i tænkeboksen – måske finder jeg ud af noget, inden det bliver februar.